Mit navn er Tom Topp Petersen, Født i maj 1964, vokset op på stenbroens Vesterbro i København, har ellers boet på landet nogle år, og lidt rundt på Frederiksberg og Hvidovre og bor nu på Nørrebro.

Jeg startede 1994 på Coach & Psykoterapeut Skolen og blev færdig 5 år efter. Uddannelsen er et rigtig god fundament i biopsykologien med de bedst egnet teknikker både fra krops & psykoterapien og coachingen, beregnet til at arbejde med personlig udvikling og emotionel intelligens. Jeg har haft kæmpe udbytte af det for mig selv og i min praksis. Supplerede med Nlp. Practitioner delen i 2003 og derefter nogle Landmark Education kurser som var det nye dengang.

Jeg havde praksis i 10 år, indtil jeg skulle videre og min kreative ild havde brug for at udtrykke sig og undersøge og fordybe mig i forskellige medier og rejser, især den indre rejse, igennem Budo og praktisering af adskillige meditations teknikker og eksotiske retreats, afsøgninger, og jobs der har givet mig essentielle erfaringer, der igennem et liv har skabt mig en tilværelse som livs kunstner, med eget kombineret galleri og atelier hvor jeg idag tilbringer meget af min tid med at skabe mine værker.

Mødte så Lena fra Livsforvandling, på et retreat i 2022 og stiftede bekendskab med frekvensvands metoden og var straks på, for det ville jeg bare lære, og i processen blev tændt på at praktisere igen, nu bare med denne helt unikke metode, til en tid der er klar til det. Har altid været optaget af strømninger i tiden og vi er jo vidne til et paradigme skifte hvor forskningens utallige opdagelser og fortællinger i alle mulige retninger, der viser og kommunikerer en ny tid, som samtidig peger tilbage på ældgammel viden der kommer i nyt lys med videnskabens sprog, som giver os nogle suveræne styrkende svar, indsigter og perspektiver der kan implementeres direkte til gavn i vores liv og den fremtid vi ønsker at skabe.

Har altid selv haft en underliggende mission om at interagere med naturens indbygget intelligens der er tilgængelig for os og bevidst være forbundet med kernen i mig selv, så jeg lever i overensstemmelse med min sande natur, mit autentiske jeg, med et sprog som kan kommunikere ind til de dybeste multidimensionelle aspekter af vores elektromagnetiske væsen, vores følelser, adfærd og biologi, sindets psykologi, bevidsthed og de underliggende universelle energetiske Kvante love som udtrykker sig i naturens fænomenale intelligens og skønhed, som vi begynder at forstå hvordan vi kan navigere meget bedre og mere effektivt med i vores liv.